Aktuelt

Flyer til print

Flammen og saxofonen

Lene Poulsen og Søren Siegumfeldt er klar med en ny forestilling. Salget er i gang!
Vi har allerede været ude med fortællinger og musik, og vi glæder os til at besøge mange flere spillesteder rundt i landet.
mail@teaterguld.dk + Tlf.: 40110012

#
#

Søren Siegumfeldt og jeg har lige været på en lille turné i hhv Holstebro på Odin Teatret og i Herning hos Kvindeforum. Søren spiller saxofoner og jeg fortæller historier - vi udvikler på det, og det er allerede rigtig godt (hvis vi selv skal sige det :-)

Jeg er blomstret indeni

Skuespiller, teaterproducent, dramatiker og eventarrangør, Lene Poulsen, beskriver sine livtag med skæbnen og de lykkerus, der kommer ud af at klare skærene gang på gang.

Med 170 turnéjobs under eget navn gennem de seneste ti år, og iøvrigt flere hundrede roller på teater, film og tv siden 1978, har hun mange gode historier, at byde på.

Hun har brugt sit fag til at komme ind og ud blandt mennesker i vidt forskellige miljøer. Derfor er det også et tidsbillede på en initiativrig ung kvinde, som - nærmest - kom ind med firetoget fra Jylland, slog rødder i København og stadig, nu, som 60-årig blomstrer indeni.

Andre siger om hende: “Det er sjovt, underfundigt og dybt rørende, at høre hende fortælle. - Hun er et livstykke, og hun har en særlig evne til at være nærværende med os alle sammen, når hun står på en scene.”

Det er gået godt med at optræde solo. Nu prøver hun kræfter med en ny form, og har inviteret komponisten og musikeren, Søren Siegumfeldt, til at spille musik mellem ordene. Søren og Lene har arbejdet sammen i flere omgange, derfor har han de bedste forudsætninger for at lege med i hendes farverige univers.

Duoen optrådte sammen første gang på Frederiksberg i Den Gule Villa den 1. oktober 2018.

Ring til Lene på tlf.: 40110012 eller skriv til lene@lenepoulsen.dk for at booke det musik-ledsagede foredrag.

#

Lene Poulsen, producent og skuespiller

Hittede i 1982 med rollen som Sanne i tv-serien Een Stor Familie af Lise Nørgaard.

Har spillet over 200 roller på teater, film radio og tv, foruden egenproducerede forestillinger, som man kan læse om her på siden.