Undervisning
Kommende workshops
I efteråret underviser Lene igen to dramahold hos Flow på 17:48 i Odense. Flow er en 3 årig HF med sidefag i Teater eller Musik.
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Karismakursus
Skal du holde en tale eller stå foran en forsamling, og hindrer din nervøsitet dig i at slappe af og være dig selv?
På karismakursus får du undervisning i at finde din egen personlige gennemslagskraft.
Kom om på den anden side af din nervøsitet og lær at samle koncentrationen, så du optimerer din udstråling og evne til at formidle et budskab på en let og levende måde.
Jeg bruger min skuespillererfaring fra scenen og foran kameraet til at give dig redskaber, du kan bruge i dit arbejde som formidler. Ring på tlf.: 40110012.
::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
Lene Poulsen har undervist i dramatik og skuespil gennem 25 år på højskoler, efterskoler, teaterskoler, filmskoler og siden 2000 også på Station Next i Filmbyen, der er målrettet teenagere:

Udtalelse
Lene Poulsen underviser vore elever (13-17 år) på vores Filmvæksthus og på vores dagskurser i skuespil på film. Lene har sammen med Station Next udarbejdet og udviklet konceptet til vore kurser i skuespil.
Mål for kurserne er:
•at gøre eleverne i stand til at spille den historie, de gerne vil fortælle.
•at gøre eleverne i stand til at udnytte indtrykket af mennesketyper, de kender fra hverdagen, og udvikle kendetegnene ved dem.
•at give eleverne modet til at fremstille karakterer, som er tæt på dem selv aldersmæssigt.
•at gøre eleverne fortrolige med replikbehandling og timing.
•at bevidstgøre eleverne om kameraets centrale rolle i filmsammenhæng.
Da Lene er en lærer med stor indlevelsesevne og karisma, er hun i stand til at få eleverne til at indgå i et dramatisk fællesskab, få dem til at udfordre egne grænser, og samle deres koncentration.
Lene har i arbejdet med at udvikle vores kursuskoncept været god til at uddrage essensen af sit fag og omsætte det til relevant undervisningsindhold for målgruppen.
Susanne Wad, Filmpædagogisk leder
