Shirley Valentine :: Lene Poulsen

SHIRLEY VALENTINE af Willy Russell oversat af Peter Poulsen

Engang i ungdommelig dårskab sagde jeg nej tak til at spille Rita i Lærenemme Rita af Willy Russell. Det fejltrin førte mig væk fra min sti. Men jeg rettede op på det, da jeg mange år senere besluttede mig for at spille Shirley Valentine af samme forfatter.

Replik fra 1. akt:
"Mange af os dør, længe før vi er døde, og dét, som dræber os, er den forfærdelige vægt af alt det ubrugte liv, vi slæber rundt på."

Stykket er så godt skrevet, at man nærmest surfer henover ordene og flyver ind i rollen, når først man kan de 44 tætskrevne A4 sider udenad. Det er så til gengæld også en stor opgave. Det gjorde nærmest fysisk ondt på mig, at få proppet al den tekst ind i bevidstheden.
Men jeg holdt meget af at spille historien om Shirley. Jeg kendte hende som en nær ven. Sommetider kommer jeg til at tænke på en situation, som jeg tror, jeg har fået fortalt af en nær ven, og lige først tænker jeg - hvem var det nu, der fortalte det? Og så kommer jeg i tanker om, at det var en situation fra Shirley Valentine...
Stykket begynder med at Shirley kommer hjem med sine indkøb. Hun er i fængsel i sit eget liv. Lever i et kedeligt ægteskab, og børnene behøver hende ikke mere. Alle taler ned til hende altid, undtagen køkkenvæggen, som hun deler sine tanker med.

"... Vi sad inde i dagligstuen. ”Joe!” sagde jeg, ”Har du nogensinde hørt om Klitoris?” Han så ikke engang op fra avisen. ”Ja,” sagde han, ”men den kører ikke så godt, som en Ford Cortina.”

En veninde har vundet en rejse for to til Grækenland, og inviteret Shirley med. Hun takker ja, til invitationen, men har meget vanskeligt ved at få sagt det til Joe, så hun lægger en seddel på køkkenbordet, hvor der står: - Er taget til Grækenland. - Shirley.
Veninden viser sig at være en dum skid. Allerede i flyet møder hun en fremmed mand, som hun forsvinder sammen med. Men Shirley er god til at finde ud af at være alene. Hun er i forvejen verdens mest ensomme menneske, så hun går i gang med at opleve på egen hånd. Beskrivelsen af hvordan det er provokerende for de andre gæster i hotellets restaurant, at hun sidder alene og spiser, er vildt morsom. Og det er rørende, da hun træffer en græsk mand, Costas, som hun har en affære med.
Shirley lader veninden tage alene med flyet hjem efter fjorten dage.
Fordi hun er begyndt at mærke sig selv.
Costas er allerede i færd med at forføre en ny turist, men Shirley får alligevel arbejde på hans restaurant.
Forestillingens slutreplik er sådan her: "Jeg bad Costas, om han ville stille bordet herned igen. Han sagde til mig: ”Du leder efter din drøm stadigvæk?” Jeg sagde: ”Nej, Costas, det gør jeg ikke. Jeg vil sidde her og se efter Joe, og når han kommer gående hen ad esplanaden og bliver ved med at gå, fordi han sikkert ikke kan kende mig mere. Så vil jeg råbe efter ham. Og han vil gå tilbage og se på mig, undrende og forvirret. Og jeg vil sige: ”Hej, jeg har engang været din hustru. Men nu er jeg Shirley Valentine. Må jeg have lov at byde på en drink"

Skuespiller LENE POULSEN,
Instruktør: JAN HERTZ
Scenograf: Bjarne v.H.H. Solberg
Kostumer: Rikke Hindhede
Hår og makeup: Berit Kloster/Svend Nielsen
Produktion: Teater Guld

Shirley Valentine blev støttet af Bikubenfonden

Forestillingen var godkendt til Garantiordningen af Statens Kunstfond

Nordjyske
"Lynende vittig Valentine... Hun er jo lynende vittig og sin situation meget bevidst i Lene Poulsens version. Hun er en langt mere moderne kvinde."

Jyske Vestkysten
"Lene Poulsen fra Teater Guld ER Shirley Valentine. Hun smelter ind i rollen og leverer en pragtpræstation af en monolog i de to timer forestillingen varer.... Tag med ind i Shirleys liv - det er rejsen værd."

Jyllandsposten
"Indtagende portræt af nedslidt engelsk husmor... Lene Poulsen spiller hende skægt, munden går i strakt ordgalop derudad... alt sammen kombineret med det rette strejf af snusfornuft, der gør figuren troværdig og indtagende."

Frederiksborg Amts Avis
"Det hele foregår i en velfungerende, spartansk enkel scenografi af Bjarne v.H.H. Solberg... brugbar gammeldags fortælling som Lene Poulsen har fået meget ud af i den erfarne Jan Hertz' instruktion."

Folketidende
"Det er en rolle, som ligger rigtig godt for skuespilleren Lene Poulsen alene på scenen og forløser dette klassiske kvindeoprør med forrygende snakkesalighed og med en dynamik, der rykker. Hun træffer tekstens mange vittige pointer præcist, skaber morsom situationskomik og tegner et troværdigt portræt af en livsduelig kvinde, der er både sjov og indtagende"

Villabyerne
"Lene Poulsen formår at skabe billeder hos publikum. Billederne kører som en film henover frontallapperne, så det er en lyst.... Vægten af spildt liv vejer tungt, og det formidler Lene Poulsen suverænt, som den frodige og livsduelige Shirley med hang til hvidvin, imens hun tempointenst svinger kødgryderne i det lille forstadskøkken. … vi føler med Shirley, og vi ler med Shirley, og jeg beundrer Lene Poulsen for hendes evne til at fremkalde en stereotyp med så stor indlevelse og kærlighed. Bravo."